|
Vi vil meget gerne være din foretrukne sparringspartner når det handler om produktion af bøger i alle tænkelige oplag og udformninger.
For at sikre at du som kunde hos os altid får den bedste kvalitet til markedets bedste priser, samarbejder vi med de førende trykkerier, bogbinderier og øvrige relevante leverandører i Danmark såvel som i udlandet.
Som konsekvens af den stigende globalisering, som naturligt også har fundet fæste i Danmark, har One Way Tryk a/s indledt samarbejde med førende grafiske virksomheder i Østeuropa og ikke mindst i Fjernøsten - primært Kina - til at bistå os med både store og små bog- og bladproduktioner eller produktioner forbundet med stor specialicering.
Alle opgaver modtages inhouse på vores trykkeri i Skanderborg, hvor vi altid fremstiller færdige digitaltrykte prøvebøger/korrekturprint/dummies til korrekturgodkendelse før den egentlige produktion finder sted. Ved større produktioner vil der altid være en medarbejder fra os til stede under produktionen for at tilsikre at vores kunders behov og ønsker bliver mødt og efterlevet til fulde
Vi kan naturligvis modtage alle tænkelige formater - digitalt såvel som papir. Vi foretrækker dog at modtage en færdig PDF-fil lavet efter vores anvisninger med relevante iccprofiler.
Vi tilbyder gerne at opsætte og layoute hele eller dele af bogudgivelsen, udforme/designe omslag eller på anden måde at være behjælpelige med færdiggørelsen af manuskript mv.
|