Farver og farvesystemer

I basal farvelære opererer man i udgangspunktet med to forskellige farvesystemer - det additive og det substrative farvesystem. I det additive system er hvidt klart dagslys dannet af hele regnbuens spekter af farver. Alle disse farver kan koges ned til tre grundfarver: Rød, Grøn og Blå - RGB (samme forkortelse på engelsk). Når disse tre lysstråler lægges sammen dannes helt hvidt lys - svarende til solens hvide lys. Når hvidt lys i form af dagslys fra solen rammer f.eks. en rød blomst, vil det hvide lys indhold af blå og grønne stråler blive substraheret af blomstens overflade, og kun den røde farve vil blive kastet tilbage i øjnene på os.
Dette naturfænomen har vi mennesker prøvet at efterligne i ethvert tv, monitor, projektor mv., hvor billedfladen er opdelt i rigtig mange små felter, som hver især består af tre dioder, LEDs eller lign. i de tre RGB farver. Hvis alle tre dioder i et lille område er tændt, bliver feltet hvidt.
Når blå og gul tændes, dannes farven cyan, og når den røde og grønne diode tændes, får man farven gul, og farven magenta dukker op ved en blanding af rød og blå. Man kan skabe alle regnbuens farver ved at kombinere/blande nabofelternes farver.

Når man blander farver på f.eks. papir i de ovennævntes komplementære farver(Cyan, magenta og gul), kaldes det det substraktive farvesystem. Det system kaldes også CMYK - forkortelse for farverne Cyan, Magenta, Yellow og blacK, primært de første 3 farver, og hvor sort tilføjes for at danne lidt mere kontrast, og for at spare lidt på farveforbruget. Den eneste måde man ellers kan lave helt sort er ved at lægge 100% af de tre farver oveni i hinanden. Dels giver det et 3 gange så stort farveforbrug og dels vil der være en risiko for afsmitning af farver med så stor mængde farve. Samtidig kan det give problemer med mispasning - særligt ved mindre tekster, der skal fremstå sort, men er defineret med C, M og Y. CMYK farverne er et substraktivt farvessystem, hvor man kan danne en bred vifte af farver ved at trykke farverne oveni hinanden. F.eks. vil 100 % gul og 100 % magenta give en postkasserød farve.
Man kan ved at opløse trykmotivet i meget små rasterede "prikker" danne alle farver ved at blande og trykke "prikkerne" i de 3 grundfarver i meere eller mindre intensive flader.